| Flueforfangets funktion |
Inden flueforfanget vælges, skal man gøre sig klart, hvilken funktion forfanget egentlig har. De to vigtigte funktioner er:
Overførsel af energi fra fluelinen til fluen.
Mere eller mindre usynligt forbindelsesled mellem flue og flueline.
Derudover kan forfanget bruges til at styre, hvor dybt fluen skal fiskes.
Overførsel af energi fra fluelinen til fluen
Under fluekastet tilføres fluelinen energi fra kastetbevægelsen gennem fluestangen. Denne energi skal overføres til fluen, så fluen bevæger sig ud til det ønskede mål. Det er dog ikke nok, at energien overføres. Hele energien skal netop være opbrugt, når fluelinen og forfanget er strukket ud. Hvis ikke hele energien er opbrugt, vil fluen "slå over" og ramme vandet i et hårdt plask, eller fluelinen og forfanget vil virke som en elastik, og resultatet bliver, at forfanget ligger i en krølle på vandet. Hvis energien er brugt op, inden forfanget er strukket ud, vil fluen ikke nå ud til målet, og forfanget ikke strækkes helt ud.
Lineklasse og type, fluens vægt og størrelse samt forfangets længde og opbygning (tapering) er alle faktorer, der er betydende for, hvor stor en energi (kraft i kastet) der skal til, for at forfanget strækkes ud. Ved anvendelse af en bestemt lineklasse og flue skal den rette kraft i kastet, samt forfangets længde og opbygning tilpasses, så forfanget netop strækker sig ud ved kastet.
Mere eller mindre usynlig forbindelsesled mellem flue og flueline.
Ud over at det vil give lidt problemer at binde fluen direkte på den relativt tykke flueline, vil fisken nok også se flueline før den ser fluen og derved skræmmes. Derfor er det nødvendigt med et "usynligt" forbindelsesled mellem fluelinen og fluen – forfanget udgør dette forbindelsesled.
|
| Forfangstyper
|
Flueforfang findes i dag i utroligt mange varianter. Man kan købe forfang, der er tilpasset stort set alle former for fluefiskeri. Prisen for færdige forfang ligger ofte over 50 kroner, så skal man købe forfang til alle tænkelige fiskesituationer, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse. Alternativt kan man selv lave sine forfang. Alligevel har de færdige forfang nogen fordele, som helt klart er værd at nævne. De 3 typer færdige forfang jeg har erfaring med er:
Nylonforfang
Flettede nylonforfang
Polyleader
Nylonforfang har været brugt i mange år. Nylonforfanget er lavet af samme materiale som almindeligt nylonfiskeline, blot er det taperet. Fordelen ved dette forfang er, at den har en helt jævn tapering uden knuder. Der er altså ingen knuder til at gribe fat i f.eks. vandplanter.
De flettede forfang er blevet utroligt udbredt i de sidste 10 år. Disse forfang er også taperede, men er samtidig overfladebehandlede, så synkehastigheden kan styres. De flettede forfang fås fra flydende, til forfang der synker 30-50 centimeter pr. sekund. Den store fordel ved disse forfang er, at man ved fiskevandet hurtigt og nemt kan ændre fiskedybden ved at skifte forfanget. Der er dog også ulemper ved de flettede forfang. Når forfanget er i vandet, suger den en del vand. Når der blindkastes rystes vandet ud af forfanget og lander vandet i nærheden af fisken, kan den let skræmmes.
Polyleader forfang er kommet på markedet indenfor de sidste par år. De er bygget op på tilsvarende måde som fluelinen. De har en nylonkerne, der er belagt med en taperet plastcoatning. Da opbygningen svarer til fluelinen, får man en jævn overgang mellem flueline og forfang. Dette er med til at give meget kontrollerede kast. Ligesom det flettede forfang fås polyleaderen i forskellige synkehastigheder. Jeg har prøvet to fabrikater af polyleaders, og de gik begge i stykker efter et par fisketure (om det skyldes min kasteteknik eller svage forfang, ved jeg ikke).
Man skal selv binde 2-4 fods forfangsspids af nylon på flettede og polyleader forfang.
|
| Valg af forfang
|
Nedenfor er listet de faktorer, som jeg vurderer, når forfanget skal vælges:
Fluens størrelse, vægt og antal
Lineklasse og type
Fiskedybde
Fiskevandets klarhed og strømhastighed
Kasteteknik
Fluens størrelse, vægt og antal
En god hovedregel er: Jo størrer og tungere flue, jo kortere skal forfanget være. En stor og fyldig flue yder en større vindmodstand end en lille og slank flue. Den større vindmodstand betyder, at der skal mere energi til at få fluen ud til målet. Samtidig kræver en tung flue meget energi for at nå målet. Når der bruges tunge og/eller store fluer, må energien derfor ikke gå tabt i et for langt eller for tyndt forfang.
I en tynd line går der mere energi tabt end i en tyk line. Dette skyldes, at når linens tykkelse reduceres, falder linens vægt relativt mere end vindmodstanden på linen. Det er derfor vigtigt, at forfangsspidsen ikke bliver for tynd, når der bruges store og tunge fluer. En tynd forfangsspids kan simpelthen ikke overføre den energi, der skal til sende fluen ud til målet.
Bruges der flere fluer på forfanget øges både vindmodstanden og den samlede vægt af fluer. Forfanget må derfor ikke være for langt og tyndt.
Modsat de store og tunge fluer skal forfanget være længere (og evt. tyndere) til de små og lette fluer. De små fluer kræver ikke ret meget energi for at nå målet, og der skal derfor et relativt langt forfang til at bruge energien fra kastet. Det er ofte ved kast med de små og lette fluer, at det viser sig, hvis forfanget er forkert dimensioneret. Små tørfluer kræver yderst delikate og præcise præsentationer, og for at dette kan lade sig gøre, er det altafgørende, at hele energien fra kastet er opbrugt, når forfanget er strukket ud.
Lineklasse og type
Jo højere lineklasse, jo tungere og tykkere line. For at tykkelsesspringet fra fluelinen til forfanget ikke bliver for stort, skal den tykke ende af forfanget passe til lineklassen (Jeg har kun erfaring med klasse 5, 8 og 9 liner, og derfor vil de følgende retningslinjer kun omhandle dem). For klasse 5 linen vil det være passende, at den tykke ende af forfanget er 0,40 - 0,50mm. For klasse 8 og 9 vil 0,55-0,65mm være passende.
Grundet den relativt høje vægt skal der meget kraft i kastene, når der kastes med de høje lineklasser. Umiddelbart skulle man tro, at forfanget så skal være meget langt. Men de høje lineklasser bruges ofte til fiskeri med store og tunge fluer, og de skal jo bruge den høje energi for at nå målet. Forfanget skal derfor ikke være så langt. Ønsker man derimod at præsentere en lille tørflue str. 16 med en klasse 8 line, skal forfanget faktisk være meget langt, hvis præsentationen skal blive nogenlunde delikat.
Weight forward liner (WF) og skydehover (SH) bruges ofte til lange kraftfyldte kast med store og tunge fluer og dobbelt taperede (DT) liner til mere delikate præsentationer af små tørfluer. I disse tilfælde skal forfanget til WF og SH linerne ikke være så lange, hvorimod forfanget til DT linen skal være noget længere. WF og SH liner bliver brugt mere og mere i de lave lineklasser til delikate præsentationer. Forfanget skal da være langt.
Fiskedybde
Fiskedybden kan - lidt groft - deles op i 4 niveauer:
Ovenpå vandoverfladen (eks. tørfluefiskeri)
I eller lige under vandoverfladen
I de midterste vandlag
Ved bunden
Ovenpå vandoverfladen. Når der fiskes ovenpå vandoverfladen, skal fluelinen selvsagt være flydende. Samtidig skal forfanget være flydende, da fluen ellers trækkes under vandet, når linen løftes til et kast. Dette er uheldigt, da det forstyrrer kastet, og går ud over præcisionen. Men det kan også betyde, at fluen suger vand og derfor ikke kan "flyde", næste gang den lander på vandet. De flettede forfang og polyleaders fås altid i flydende udgaver, hvorpå der bindes en nylonspids. Nylon har en massefylde, der er lidt højere end vands, og nylonspidsen skal derfor smøres ind i silicone for ikke at synke. Tilsvarende skal almindelige nylonforfang smøres ind i silicone, hvis man vil have dem til at flyde.
Når der fiskes med tørflue bør den yderste halve meter af forfanget synke til lige under vandoverfladen. Flyder den yderste del, laver den forstyrrelser i vandoverfladen tæt på fluen, og fisken skræmmes.
Husk at de flettede forfang (også de flydende) suger vand, blindkast derfor ikke over hovedet på en fisk.
I eller lige under vandoverfladen. Denne fiskedybde opnås lettest, hvis man bruger en flydeline og et almindeligt nylonforfang. Skal fluen gå lige i overfladen, kan et flydende forfang vælges.
I de midterste vandlag. I strømvand kan man få fluen ned i de midterste vandlag, ved at vælge en flueline der synker sammen med et nylonforfang. Ofte er det nemmere, at benytte et forfang der synker (sammen med en flydeline), og så vælge den synkehastighed på forfanget der lige passer til den aktuelle situation. Den sidste mulighed er, at vælge en flydeline med et neutralt forfang, og så styre fiskedybden på vægten af fluen. Forfangets længde vil da have stor betydning for, hvor dybt fluen synker. Generelt vil fluen ikke synke så dybt, når forfanget er langt, og modsat synke dybt, når forfanget er kort. Dette skyldes, at strømpresset (presser forfanget opad) er størrer på et langt forfang.
Ved bunden. I det lidt dybere strømvand, skal der normalt synkende liner til at få fluen til at nå bunden. Et synkende forfang, og en vægtbelastet flue kan i enkelte tilfælde også være nødvendige.
Fiskevandets klarhed og strømhastighed
Fiskevandets klarhed har indflydelse på, om forfanget er "usynligt" for fisken. I meget klart vand, kan det være nødvendigt med ekstra lange og tynde forfang, for at undgå at skræmme fisken, hvorimod det lidt tykkere og kortere forfang bedre kan bruges i grumset/farvet vand.
Kasteteknik
Det er meget svært at give retningslinjer for, hvordan forfanget skal bygges op, afhængigt af kasteteknikken. En ting er dog sikkert, to personer vil sjældent kaste lige godt med det samme udstyr. Pointen er, at forfanget altid skal tilpasset den enkelte lystfiskers kasteteknik og måde at fiske på.
|
| Hjemmelavede forfang
|
|
Opskrifterne på de hjemmelavede forfang jeg bruger, er vist i nedenstående tabel. Flere af disse forfang er lavet med udgangspunkt i programmet LeaderCalc, der findes på Global Flyfishers hjemmeside (Global Flyfisher - LeaderCalc).
|
|
