Limfjorden
Ertebølle

Ertebølle ligger ca. 17km syd for Løgstør. Ved Ertebølle er fjorden tæt ved land helt op til 10m dyb. Man kan kun vade få meter ud.
Bunden ved Ertebølle er gruset med store sten og der er en del muslingebanker. Der er dybe render helt ind til land.
Ved Ertebølle er der et godt fiskeri hele året rundt.
Ertebølle har givet navn til ertebøllekulturen, som eksisterede langs kysterne ca. 5.000 år f.Kr. (stenalder). Stenalderfolket i disse kulturer levede af fjorden, hvor der på dette tidspunkt var store mængder fisk, muslinger og fugle. Disse stammefolk samlede deres affald i store møddinger - køkkenmøddinger - ved bopladsen. Møddingerne er kendetegnende for kulturen og indeholdt hovedsageligt østersskaller. Det er vore dages fund af disse møddinger der har givet os viden om kulturen. Ved Ertebølle er der fundet en køkkenmødding, der menes at være bygget op i perioden 5.200-4.000 f.Kr. Køkkenmøddingen ligger få hundrede meter syd for Ertebølle hoved.

Copyright© 2000-2001
Denne side ses bedst med
Microsoft internet explorer
opløsning 800x600 eller højere.